Den 26-10-2011 blev der igen i år afholdt afslutning for alle medlemmer af NAB Ungdom med forældre og søskende.
Der var 79 tilmeldte dagen før men ligesom sidste år dukkede der flere op. Det er rigtig dejligt.
Vi blev lidt over 130 personer til spisning.
Fra kl. 15:00 kunne spillerne komme og der blev lavet en turnering på tværs af årgange og køn. En stor tak til Carsten Jønson der stod for denne del af arrangementet.
Efter turneringen kom de sidste forældre. Hver familie skulle medbringe en ret til det antal personer man var tilmeldt, det hele blev sat op til ”en stor tag selv buffet”. Igen i år var meget lækkert at vælge imellem.
Kl. 20 sluttede arrangementet og alle var med til at rydde op og alle hjalp til med at tage bander ned. En meget stor tak fra UU skal der lyde.
Vi er meget glade for den opbakning der er fra forældre og spillere. Det er en kærkommen lejlighed til at nå at få talt sammen på tværs af hold og uden for fodboldbanen. Vi glæder os til næste år og endnu en gang stor tak til trænere, ledere, frivillige i klubben og vore nye hjælpetrænere. Uden Jer ville det hele ikke være muligt.
På gensyn i 2012.
NAB UU