Søren Knudsen ny formand for NAB
NAB har fået ny formand efter årets generalforsamling. Det er den hidtidige næstformand Søren Knudsen, der er blevet valgt til formand. Han afløser dermed Bjarne Wulff, der ikke ønskede at fortsætte.
Jeg glæder mig til opgaven, og har brugt det seneste år i bestyrelsen til at forberede mig på opgaven. NAB er en fantastisk klub med et supergodt fundament for succes. Både på det sportslige plan og som forening, hvor både børn, unge og voksne trygt kan tilbringe mange timer for at dyrke vores fælles lidenskab: Fodbolden, siger Søren Knudsen i en kommentar til valget som formand.
Søren Knudsen har været med i NABs bestyrelse i 1 år, og er træner i ungdomsafdelingen. Det er piger i fra u10 til og med u14.
Biografi:
Søren Knudsen er 46 år, gift og har to børn. Han bor ved Sortsø Strand. Begge børn spiller i klubben, og Søren har selv som ungdomsspiller spillet en årrække i NAB. Søren er uddannet journalist, og har i de seneste 20 arbejdet som redaktør og leder på TV2, DR og senest som chefredaktør for Folketidende. For tiden arbejder han som selvstændigt redaktør og redaktionel konsulent.
Han spiller fortsat fodbold på meget lavt blus og mest i forbindelse med træningspas med pigerne. Men han kan sikkert lokkes til mere.
Han er aktiv cykelrytter og svømmer.
Favorithold:
Danmark: FC København
Internationalt: Manchester United
Drøm: NAB i Danmarksserien og Danmark vinder EM til sommer.
Søren Knudsen kan kontaktes på email soren@soren-knudsen.dk og mobil 20409592.