Menu

Referat NAB - B.Frem 4-1 (1-0)

image Arkiv foto
John Kobbernagel
31. maj 2018 kl. 11:24
På en flot og varm lørdag blev der spillet topkamp på Burger King Arena

På en flot og varm lørdag blev der spillet topkamp på Burger King Arena imellem NAB som ligger nr 1, og B.Frem som ligger nr. 2. Der blev gået godt til den, og begge hold havde gode chancer i kampens indledning. De blev enten reddet flot af målmændene eller brændt af uskarpe angribere. Men kort før halvleg tager Mads Kobbernagel en god tur igennem B.Frem's felt og til sidst scorer Ricko Hansen i et tomt mål. Fortjent føring til NAB og gå til pause med. Efter pausen blæste B.Frem endnu mere til angreb og får scoret til 1-1 kort inde i 2. halvleg. B.Frem fortsætter med at presse og får også et lidt tyndt dømt straffespark men dagens spiller Mads Dahl tager den flot helt ude ved stolpen. Så vågner NAB ligesom op igen, får mere gejst og vinder flere dueller, og får flyttet spillet op på B.Frem's banehalvdel. Det andet mål er flot gennemspillet i højre side. Emil Kobbernagel og Casper Ditlevsen laver gode driblinger og sammenspil, og til sidst ender bolden hos Chr. Dahl som bringer NAB foran 2-1. B.Frem falder derefter lidt sammen og NAB scorer yderligere ved Jimmi Olsen og Solomål af Daniel Poulsen. NAB vinder fortjent topkampen 4-1 i en kamp hvor alle bidrager flot. NAB har nu begge seniorhold liggende flot nr. 1, før de sidste kampe her i foråret. Fredag d. 1/6 spiller Serie 1 ude mod Branderslev kl 19:00, og serie 3 spiller hjemme mod SB kl 19:00.