Menu

HARDI CUP 2015 - Se det var en god weekend!

image De samlede vindere
13. august 2015 kl. 14:26
Og det var skide sjovt!!!

Hardi Cup 2015 er slut for denne gang. Og sikke et stævne det blev. Masser af glade mennesker i form af spillere og tilskuere samt frivillige hjælpere gjorde at vi alle sammen føler at dette stævne var det bedste af de 7 stævner vi har afholdt indtil videre. Fredag da folk begyndte at indfinde sig på teltpladsen og frem til vi sagde farvel til de sidste hold har der nok i gennemsnit været 6-700 mennesker igennem Hardi Cup møllen.
Vejrguderne var med os lige fra starten af selv om det så lidt dystert ud, men vi var fortrøstningsfulde i ledelsen. Det blev til lidt let regn lørdag morgen men det blev hurtigt fint vejr. Og søndagen kan man ikke sige så meget til andet end at det måske var den bedste sommer dag på hele året!

Selve stævnet forløb rigtigt godt. Vi havde til gengæld flere skader end vi før har haft, men det kan vi jo ikke helt frasige os når man tænker på at der spillers 196 kampe hen over weekenden.

Der var i år tilmeldt 57 hold. af de 57 hold var der hele 16 hold som var tilmeldt i dame rækken. Dejligt at se at der er kommet mere gang i den række. Oldboys rækken så for første gang dagens lys. Så det var rigtigt godt at de gamle drenge kom i gang med håbet om at denne række vil vokse næste år.

Se lidt billeder under gallerier samt på vores facebook side: https://www.facebook.com/hardicup

Vinderne af Herre rækken:

  1. VG Allstars U21 fra Viby Sjælland/Gadstrup.
  2. Tingsted United fra Tingsted.
  3. Bailine fra Nykøbing Falster og Taber Camp fra Valby.

Vinderne af Dame rækken:

  1. Vestegnen fra Brøndby.
  2. Østmøn United fra Møn og Sydsjælland.
  3. Nifferne og Team Rustne Støvler begge fra Næstved.

Vinderne af Mix rækken - Superligaen:

  1. BP Hegn fra Nørre Alslev.
  2. Pro Revision fra Nørre Alslev.

    1st division
  3. Traffics fra Sakskøbing

Vinderne af Oldboys rækken:

  1. Langebæ Alliancen fra Langebæk.
  2. Fensmark United fra Fensmark.

En ting som er helt sikkert... Vi glæder os allerede til Hardi Cup 2016. Vi ses!!!