Menu

NAB's Serie 3 hold rykker op i Serie 2

image DBU LF overrækker pokalen
NAB Senior
14. juni 2023 kl. 16:02
Vores herre senior 2. hold har haft en meget overbevisende 2022/2023 sæson. Holdet har leveret flotte resultater med flere 2 cifret afklapsninger og et gennemsnit på 5,4 mål pr. kamp, 10 clean sheets ud af 18. Virkeligt flot og sjældent set over en hel sæson.
Træner Peter Hendriksen udtaler. "Sikke en dejlig aften og ikke mindst fantastisk sæson. Det vi leverede i denne sæson er der ikke ret mange forundt. Ikke et point sat til på en hel sæson, det er squ flot klaret".
Peter Hendriksen fortsætter,  "Det har virkelig været en stor fornøjelse at få lov til at være en del af, der er støttet fantastisk op hele vejen fra jer alle!! Jeg vil gerne sige tak til jer alle der har været med på holdet (36 forskellige spillere får jeg det til) og alle har andel i at det gik så fantastisk som det gjorde. Tak til Bjarne Gaarder, det har virkelig opgraderet det hele at vi har fået dig med som holdleder, der er altid styr på alt omkring os. Bo Daugaard ligeledes med KampKlar og støtte når det manglede.
Ligesom at det har været godt for os at Jonas er trådt ind i vores team, det har bestemt været en stor opgradering og kæmpe hjælp, at vi har kunnet tilknytte ham!
Til sidst , det var sq en sjov kamp i aften her i NFB, drejebogen kunne vi nok ikke selv have skrevet bedre, kampen havde næsten alt, det der kunne mangle i kønt spil, kom der til gengæld i intensitet og fight og høj moral. At vi så ikke havde en flaske champagne og ikke kunne købe en øl eller vand efter kampen løste vores anfører jo også, ved at køre på tanken. Fantastisk anfører og sponsor vi har".
Topscorer i serie 3 blev Morten Nielsen med hele 27 mål ud af de 97, 2. holdet satte i netmaskerne.  
NAB ønsker holdet et kæmpe stort tillykke med oprykningen til serie 2. I 15 år har NAB ikke rykket op i senior rækkerne, så det er dejligt at se at spilleglæden er så stor og viljen er ligeledes stærk, samtidigt med at holdet har en fantastisk træner. 
God sommer til alle!