Indledning.

På foranledning af bestyrelsen i NAB har jeg lovet at skrive mine erindringer om, hvad jeg har fået fortalt af min far Gunnar Huge og senere om mine egne personlige oplevelser fra min tid som fodboldspiller og senere om min tid som formand for NAB´s Forældreforening, Formand for NAB´s Ungdomsudvalg og som Formand for NAB.

Baggrund.

Jeg er født i 1944 i Egelev og opvokset på gården i Egelev, hvor der dengang var køer, svin og høns. Der var en fodermester, 2 karle og 2 unge piger i huset. Derudover blev der lejet hjælp i høsten, når der skulle luges roer og tage roer op. Gik i Egelev skole hver anden dag indtil jeg i 1956 kom på Nørre Alslev Realskole. Det var godt nok noget af en omvæltning at skulle gå i skole hver dag, når man havde været vant til kun at gå hver anden dag. I høsten begyndte man i skolen kl. 07.00 og fik fri ved 10-11.00 tiden, fordi man skulle være med i høsten.

Da jeg startede på Nr. Alslev realskole i 1955 var der lige indviet en ny Centralskole i Nr. Vedby, hvor vi børn fra Nr. Vedby kommune egentlig hørte til og skulle gå fremover. På grund af, at der var over dobbelt så langt til Nr. Vedby som til Nr. Alslev ville jeg ikke gå i skole i Nr. Vedby. En ikke uvæsentlig grund var også, at min far i tidernes morgen også havde gået på Nr. Alslev Kost- og Realskole i midten af tyverne. Skolen eksisterede i perioden 1890-1965. Første skolebestyrer var cand. mag. Arnold Nielsen, som døde i 1929 og blev afløst af senere skolebestyrer Herman Nielsen.

Min farfar var sognerådsformand i Nr. Vedby kommune og kendte derfor via sit sogneråds arbejde også skolebestyrer Hermann Nielsen.

Min far var født i 1913 på gården i Egelev og gik på Nr. Alslev Realskole hos skolebestyrer Arnold Nielsen. Både Arnold Nielsen og Herman Nielsen var meget engageret i NAB. Derfor var det også meget nærliggende, at min far blev interesseret i fodbold og derfor også begyndte at spille fodbold i NAB. Hvornår han har spillet i NAB, ved jeg ikke helt præcis, men jeg vil tro, at han er begyndt at spille der i slutningen af tyverne og frem til omkring 2. verdenskrig eller lige derefter. Vi har alle altid været interesseret i fodbold. På lokalplan var det så NAB, da  vi havde vore daglige gang i Nørre Alslev.

Tiden i NAB.

Far har fortalt mig, at han altid spillede fast back sammen med Knud Boesen, Nr. Vedby. På billedet, som er et avisudklip fra  40’erne, der viser NAB´s 1. hold.
Far sidder yderst til højre i nederste række.

NAB havde i forbindelse med 2. verdenskrig indledt et fodbold samarbejde med
Rostock SV fodboldklub. Om det var et led i den tyske propaganda maskine, eller det var af sportslig karakter skal jeg være usagt, men måske begge dele?

 
Før Danmarks besættelse den 9. april 1940 har far fortalt mig, at der var et tysk hold fra Rostock heroppe på sportsbesøg i Nr. Alslev og spille fodbold mod NAB. Det tyske hold, sagde man, bestod af 11 brødre. Om det passede ved man ikke. Det er fortalt da de 11 brødre spillede på stadion ville far og Erik Hansen op og se kampen. Erik Hansen stammede fra Kardemomme Stræde (nuværende Riserupvej 6-10) og tjente som karl hos far i 1940 da krigen brød ud. De tog der op og overværede kampen. Den reelle grund til, at de tog derop, var ikke for at se kampen og de 11 brødre; men for at se, hvem der stod og støttede nazisterne. Far og Erik troede ikke på, at de 11 brødre var brødre.

Efter krigen havde man nogle år, hvor man sammen med mejeriejer Esper Boel, Lundby Mejeri lavede flyveopvisninger på og over Nr. Alslev Stadion. Esper Boel var under krigen tilknyttet modstandsbevægelsen i Region V som gruppefører. I forbindelse med den første flyveopvisning i 1949 var jeg med mine forældre til flyveopvisning. Jeg mindes jeg lå på græsset og så på, hvad der foregik, samt at folk stod meget tæt rundt om stadion.

En anden episode jeg husker meget tydeligt, var at NAB´s målmand på daværende tidspunkt hed Helmer Pedersen. Hans far var brugsmand i Egelev Brugsforening. Helmer Pedersen var blevet sparket i maven så hans milt var sprunget. De fortalte, at de kørte et stykke tid efter kampen for at finde en læge, inden de til sidst måtte køre på sygehuset, hvor Helmer blev opereret og dermed overlevede.

Min fodboldtid i NAB.

Da jeg begyndte at gå på Nørre Alslev Realskole, kom jeg til gå sammen med nogle drenge, der var begyndt at spille fodbold i NAB 11-12 - årig. Jeg mener, at vi blev trænet af Sparekassebestyrer Simonsen. Omklædningen foregik på Nr. Alslev Skole, der var helt nybygget.

Et par år senere blev jeg drengespiller. Her var det Isenkræmmer Th. Rasmussen, der trænede os, og vi brugte omklædningsrummet på Nr. Alslev skole.

Jeg måtte erkende, at jeg ikke var blandt de bedste spillere på holdet, hvorfor jeg ikke kom så tit på holdet og dermed ikke kom ud at spille så mange kampe.

Som tiden gik, forlod jeg Nr. Alslev Realskole i 1959, men forsatte med at træne fodbold, når tiden indbød til det. Grunden var, at jeg var begyndt at uddanne mig som landmand og havde dermed ikke altid tid til at møde op, når der blev kaldt.
Inden jeg holdt helt op med at spille fodbold, nåede jeg at komme med på en tur til Herten for ungdomsspillere/seniorspillere i NAB.

Jeg mener at det var Ole Harms Johansen, der var daværende formand, som arrangerede og dermed var med på turen til Herten. Arly Stryg havde lånt en bus og var som sådan chauffør for os på turen. Ud over mig selv kan jeg huske, at Hans Erik Lauridsen, Kaj Johansen og Kock med 1 arm. Jeg tror han var inviteret med af Ole Harms Johansen, som har ment, at Kock skulle have en oplevelsestur til Herten. Når han cyklede rundt i Nørre Alslev, havde han altid sin lille hvide hund med i cykelkurven foran på cyklen.

I Herten fodboldklub boede vi privat. Vi spillede et par kampe, hvor jeg deltog den ene gang. Vi var ude og se industrivirksomheder. Bl.a. var vi i en kulmine 60-70 m nede i jorden. Den var udgravet kulmine; men vi så, hvordan de støttede loftet af i kulminen. Kan også huske, at vi så en fabrik, hvor de smeltede jern. Jeg syntes det var meget interessant. Det var noget helt anderledes og nyt for mig.                                                             

Kan også huske, at fabriksarbejderne ikke gik op i kantinen, når de skulle spise deres mad. Nej, de sad i vindueskarmene eller på bænke rundt om i fabrikken og spise eller holde pause.

Jeg selv boede vist nok hos en, der var på alder med mig, hvis forældre arbejde i kulindustrien. Jeg kan huske, at huset lå på adressen Marienstrasse 10, i Herten og bar præg af, at være en rigtig minearbejderbolig, hvor tapetet var revet af i store flader i deres køkken og stue. Det var noget af en oplevelse for mig, der aldrig havde set den slags før. Jeg overlevede og fik set, hvordan andre boede, det kan man også lære af.

På hjemturen kom vi om aftenen forbi Hamburg. Naturligvis skulle selskabet også ind og besøge St. Pauli. For mig var det en oplevelse; idet jeg havde ikke set St. Pauli før. Kun hørt om stedet.

Jeg kan også huske, at jeg så der, var en, som købte noget chokolade hos en af pigerne. Da han havde betalt, så han ikke mere til den chokolade. På daværende tidspunkt var det et meget opreklameret sted, når folk skulle frem og tilbage fra  ferie.  Da Arly Stryg læssede os af i Hamburg, aftalte vi en tid, hvornår vi skulle være tilbage i bussen. Desværre var der nogle, som ikke overholdte tiden, hvilket betød, at vi ikke kom afsted førend sidst på natten fra Hamburg og vi skulle nå en færge i Grossenbrode kl. 05.30 tidlig om morgenen.

Jeg kan huske, at Arly Stryg brummede noget over, at vi ikke var kommet afsted noget før, da det var meget tåget hele vejen fra Hamburg til færgen i Grossenbrode. Heldigvis nåede vi lige færgen og kom godt hjem efter en oplevelsesrig tur.

Tiden efter.

Efter den tur holdt stoppede jeg med at spille fodbold; idet jeg var på Højskole, var inde som soldat ved Livgarden i 16 mdr. Var et år på Næsgård Agerbrugsskole. Kom hjem og hjalp til på gården i Egelev. Blev gift. Overtog hjemgården og fik herefter ikke tid til at starte op igen med at spille fodbold. Som tiden gik, fik vi 2 drenge som begge har spillet i NAB. Lars begyndte at spille da han var 7-8 år og Thomas begyndte som 5-6 - årige at spille fodbold i NAB. Som følge deraf kørte vi mange gange frem og tilbage med drengene når de skulle træne eller spille kamp. Somme tider var vi i Nr. Alslev 3-4 gange på en dag. Når man var, så mange gange i Nr. Alslev kunne man ikke undgå at komme til at snakke med og kende mange. Jeg må sige, at jeg har haft mange sjove og gode oplevelser, når jeg var med drengene til fodbold. En tid som jeg ikke ville have været foruden.

NAB´s Forældreforening.

På det tidspunkt da Lars begyndte at spille fodbold eller i begyndelse af 1981-82 blev der indkaldt til stiftende generalforsamling i NAB´s Forældreforening med henblik på at opstarte NAB´s Forældreforening. Forældreforeningen skulle være en støtteforening for NAB´s ungdom, når de skulle på ture eller, eller når der skulle arrangeres fodboldstævner, det være sig ude eller indendørs samt evt. stå for kørsel af ungdomsspillere.

Kjeld Bjerregaard, Lis Nielsen, Jørgen Vestergaard, Bent Kurek og jeg selv var nogle af dem, der var med til at starte Forældreforeningen op. Et år eller et par år efter dens opstart blev jeg formand. Via Annette og Kjeld Bjerregaard fik Forældreforeningen kontakt med PSV 1922 Essen. En lidt større klub end NAB. De havde til huse i udkanten af Essen. Den kontakt, der blev gjort, blev starten til flere års
samarbejde på ungdomssiden. Første gang de besøgte os var i påsken 1984, hvor NAB´s miniputter var værter og vores forældre beværtede dem i NAB´s nye
klubhus.

Året efter i påsken 1985 vi var dernede med NAB´s miniputter, hvor min søn
Thomas Huge spillede. Turen foregik i privatbiler, hvor b l.a. sparekassebestyrer Ringsing, Birgitte Boesen, Kjeld Bjerregård, Jørgen Sommer og undertegnede kørte for børnene i privatbiler. Da Langfredag er en meget stor helligdag i Tyskland var vi ude og gå en tur i en park i Essen. Selvfølgelig blev der spillet et par kampe mellem deres og vores drengehold.              

Børnene sov på et vandrehjem i nærheden sammen med nogle af forældrene. Som sædvanlig var der ikke ret mange af børnene, som sov ret meget den første aften.

I juni måned 1987 var vi dernede igen med vores drengehold. Min søn Thomas Huge spillede da på drengeholdet. Den gang kørte vi i Oves bus, hvor Ove var chauffør på turen. Selvfølgelig havde vi fået beskrevet ruten til Essen, troede vi. Vi var også inde og spise og besørge toilettet på den restaurant, der gik hen over motorvejen på vej til Essen. Tiden gik; idet det tog længere tid at køre end i havde planlagt og til sidst kunne vi faktisk ikke finde vej.

Derfor kom vi ikke til Essen førend ved 23-tiden om aftenen i regnvejr og mørke.

Pludselig da vi kørte på motorvejen, der går igennem Essen overhalede der en bil os og drejede skarpt ind foran og stoppede os. Det var vores værter, der var ude at lede efter os. Pludselig steg humøret blandt børnene i bussen. Noget af det første de gjorde, da vore værten steg ind i bussen var, at de overrakte mig som rejseleder et stort glas øl, som jeg måtte drikke. På resten af turen kørte de så foran hen til deres klubhus, hvor vi ankom trætte et stykke over midnat.

Samtidig med, at vi var dernede, havde de arrangeret et ungdomsstævne som vores spillere deltog i. Hvordan det gik vores hold, kan jeg ikke huske, men jeg kan huske, at man kunne købe grillpølser. Grill manden, som stod og grillede var en kraftig mand med en stor mave, havde en grå uldsweater på, som efterhånden stævnet skred frem kom der mere fritureolie på hans sweater så der til sidst gik ild i hans sweater.

En anden gang vi var i Essen var med Lars´s junior eller ynglingehold. De var 2-3 ældre end de tidligere hold vi havde været afsted med. Det var inden sommerferien var gået rigtig i gang.

Igen brugte vi Oves blå busser til at køre i. Denne gang var det Oves chauffør, Erik Nielsen, der var chauffør på minibussen. Erik det var sådan en flink mand og meget interesseret i fodbold og især ungdom elskede han, så han brugte noget af sin ferie for at køre for NAB´s juniorer. Jeg må sige, at vi fik alle de uheld vi kunne finde på vejen derned, og inden vi var hjemme igen. Det kunne vi ikke forudse. Igen var jeg med som en slags rejsefører og holdleder. Holdet tog afsted fra klubhuset sidst på formiddagen.

Kom om bord på Rødby-Putgarten-færgen som planlagt. Da vi skulle stige på bussen igen på færgen, ser jeg, at der er en bule på ydersiden af bussens højre bagdæk. Det siger jeg til Erik Nielsen, som slår det hen med, at de har lige skiftet dæk, så det er luft mellem dæk og slange. Jeg går ind i bussen og vi kører fra borde og fortsætter ad hovedvejen og senere motorvejen til Lübeck. Fortsætter forbi Lübeck mod Hamburg. Da vi når ca.1 km før Buddikate Tankstelle siger højre baghjul bang. Heldigvis var vi meget tæt på rastepladsen, hvor vi drejer ind og får konstateret at højre bagdæk var eksploderet. 

Heldigvis var der dobbelt dæk på baghjulene, så vi kunne da køre på et hjul hen til nærmeste rasteplads. Det var så det dæk, der på færgen havde en bule, som røg i luften. Der var ingen reservehjul med, så vi kunne ikke køre længere, førend vi fik sat et nyt dæk på.

På tankstationen fik vi fat i den tyske vejhjælp, som kom og satte et nyt dæk på.
Inden de ville komme, måtte vi aftale, hvordan hjælpen skulle betales. Jeg måtte love at betale med Euro check, da Erik ikke havde penge med til at få sat et nyt dæk på. De kom og skiftede dæk; men da nyt dæk og arbejdsløn var mere end, hvad jeg måtte udstede 1 check på, måtte jeg udskrive 2 stk. Eurocheck. Efter et par timer forsinkelse kunne vi begive os videre mod Essen.

Da vi kom til Essen og nærmere deres klubhus røg gearstangen ud af sit leje. Det kunne vi ikke lave her og nu, så vi måtte køre i 1.ste gear det sidste stykke vej til, hvor vi skulle være. Da vi manglede 300-400 m, skulle vi op over en lille bakke for at komme hen til klubhuset. Pludselig begyndte motoren at sætte ud fordi der nu ikke var mere brændstof på bussen. Heldigvis kunne bussen hakke sig op på toppen af bakken, hvorefter den selv kunne løbe resten af vejen. Måske fik den lidt brændstof igen, da det begyndte at gå ned af bakke, så den kunne selv løbe ok resten af vejen.

Næste dag fik Erik lavet gearstangen, så han kunne skifte gear igen og fik fyldt
bussen op med brændstof igen.

1984 - PSV Essen og NAB Lilleput

Vi fik spillet et par kampe mod deres hold, hvordan det gik, kan jeg ikke huske. Den sidste aften vi var dernede var der en sammenkomst for os ledere. Det var meget hyggeligt, hvor vi fik talt noget tysk og udvekslet fodbold. Da det var unge mennesker vi havde med at gøre, kunne vi ikke helt undgå, at de fik lidt at drikke som
aftenen skred frem. Jeg tror de havde forsynet sig på færgen tidligere på turen. Efterhånden, som vi kom hen på aftenen, blev min opgave at holde øje med hver enkelt spiller, således at jeg vidste hvor de var. Hen på aftenen, manglede jeg en spiller. Hvor var han? Til sidst så jeg ind i klubhuset. Her kunne jeg høre, at der var bruser, som var i brug. Døren var låst så jeg måtte tage en stol se, hvorfor bruseren var i brug. Her sad en af spillerne helt nøgen under bruser, hvor der kun kom koldt vand ud af. Jeg fik fat i en, der kunne komme over skillerummet og komme ned i brusekabinen for at låse op. Vi fik lukket for vandet, tørt manden af og lagt ham i seng. Næste morgen kunne han ikke huske noget. Ja det kunne have gået frygteligt galt, hvis han ikke var blevet fundet.

En anden oplevelse jeg fik denne aften, var en af den sjove. Hvem det var kan jeg ikke huske, men hver gang jeg lagde ham i seng, steg han op igen når der var gået et par minutter. Det gentog sig 4-5 gange i løbet af kort tid, inden jeg fik ham til at sove.

Næste dag kørte vi hjem efter en god tur det være sig sportsligt og socialt. På hjemturen var der ro i bussen. Da vi nåede i nærheden af Osnabrück, begyndte
bussen at larme når vi kørte over ujævnheder på motorvejen. Erik holdt ind på en vigeplads, hvor han konstaterede, at lydpotten var ved at falde af. Erik fik fat i lommekniven, ned på ryggen ind under bussen og fik skåret lydpotten af, som han efterlod på vigepladsen. Om den ligger der den dag i dag, ved jeg ikke. Vi kom videre uden lydpotte. Kom hjem efter en oplevelsesrig tur. Efterfølgende fik jeg mit udlæg af Ove.

En anden hovedaktivitet forældreforeningen havde, var at arrangerer fodboldstævner. Det skete dels ved udendørs sommerstævne og dels ved et indendørs fodboldstævne før jul og et efter jul i Sportshallen. Stævner var altid godt besøgt og vi tjente en hel del penge disse stævner, som vi senere kunne bruge til at støtte NAB´s ungdom med til ture og lignende. Jeg kan huske, at jeg havde skænket en vandrepokal, der skulle vindes flere gange i træk. Pokalen, var skænket til drengerækken og hed ”Egelevpokalen”. Om den eksisterer mere eller er gået til, ved jeg ikke.

En ting som jeg fik indført imens jeg var formand for NAB´s Forældreforening var kørselsordningen i NAB, hvor Lolland-Falster blev inddelt i kørselszoner. Den
fungerede på den måde, at når spillerne skulle ud og spille kunne man gå ind og se, hvilken zone man skulle spille i og samtidig se, hvor meget det kostede for den enkelte spiller at køre med en forældre. En god ordning som egentlig fungerede til alles tilfredshed. 

En anden ting jeg ikke vil undlade at nævne, var at jeg i et par vintre kørte rundt med bl.a. mine egne drenge Lars og Thomas til indendørs fodboldstævner. Det var ikke altid, at holdet jeg kørte med vandt, men det var sjovt, at være sammen med drengene, samt at komme ud og repræsentere NAB, samtidig fik jeg også en masse kontakter, som jeg kunne bruge i NAB regi.

NAB´s unddomsudvalg.

I 1987 blev jeg valgt til formand for ungdomsudvalget. Her havde jeg et fantastisk godt samarbejde med Kim Klemensen og Erik Nielsen. De havde begge et godt indblik i forholdene i NAB. Vores største problem var få trænere. Heldigvis lykkedes det altid. En anden ting jeg ikke vil undlade at nævne var, at de gode spillere blev headhuntet til B1901. Derfor prøvede vi også hele tiden på at tilbyde ture og andre sjove ting for at holde på spillerne. Desværre var der mange forældre, der mente, at deres dreng var den bedste spiller på holdet. Når de så kom til B1901, kom de ikke altid på første- holdet, men 2.eller 3. holdet. Det kunne vi ikke gøre noget ved i NAB. Det havde så også den fordel, at så blev der plads til nogle andre spillere, som ellers ikke ville have fået så meget spilletid, hvis dem der rejste, var blevet i NAB. Hos os fik de fuld spilletid.

Formand for NAB. 

På generalforsamlingen i 1990 blev jeg valgt til formand for NAB efter Knuth Holm, der var død et halvt årstid, før jeg tiltrådte som formand. Forinden var jeg blevet opfordret til det på et møde hos mig selv, hvor bl.a. Klaus Olsen og Bjarne Andersen deltog. Om jeg fik betænkningstid, kan jeg ikke huske, men jeg blev valgt til formand for NAB på den efterfølgende generalforsamling. Mine poster som formand for Forældreforeningen var jeg fratrådt tidligere. Posten som formand for ungdomsudvalget forlod jeg senest, da jeg blev formand for NAB.

Som noget af det første jeg måtte tage fat på, var klubbens økonomi, som var i en meget dårlig forfatning, forstået på den måde, at vi ikke havde penge til at kunne betale vores regningerne til tiden. Som ny kasserer var på samme generalforsamling valgt indehaver af Nr. Alslev El forretning, Brosbøll Christensen. Vi havde et konstruktivt godt samarbejde, hvor vi skulle får klubben på ret køl igen. Som noget af det første vi tog fat på, var kontingentindbetalingerne. Dels var var der mange restancer, dels var der mange, som spillede på flere hold uden at betale ekstra kontingent. Der var ingen fortjeneste på kantinen, tvært imod var der svind. Det var også galt med sponsorkontrakterne.  Der var store renteudgifter på sparrekasselån og kreditforeningslån. Der var indgået aftale med Sparekassen om afdrag på lån, som man ikke havde penge til. For sige det hårdt og brutalt var klubben ved at gå konkurs. Der var lavet tennisbaner, som havde kostet og skulle starte op, fordi der var folk som mente, at bare der kom nogle medlemmer i den afdeling kunne det redde klubbens økonomi.

En ting skal også nævnes, som ikke er uvæsentlig nemlig, at man havde bygget klubhuset i 1978, som var blevet dyrere end man havde regnet med. Samtidig havde Knuth Holm og Bent Kurek haft de samme ”daglige” problemer jeg lige har nævnt og overtog. Da jeg overtog formandsposten, følte jeg ikke, der havde været vilje blandt medlemmerne til at rette økonomien op, så den kunne fungere optimalt.

Derfor blev man ikke altid lige populær, når skruen blev strammet.

I den forbindelse med anlæg af tennisbanerne, havde jeg fået skaffet kulslagger fra Sukkerfabrikken Nykøbing. Jeg lavede den aftale med klubben, at Klubben betalte kun for slaggerne. Når der var en portion, kom Jørgen omme fra Søren Holm og jævnede dem ud. I alt er der lagt 30 cm kulslagger på hele tennisbanen og petang banen. Kulslaggerne havde jeg med hjem fra fabrikken, når jeg var ude med roer.

Der var også besluttet et jubilæum i anledning af klubbens 90-års fødselsdag den 1. sep. 1990, som skulle fejres og som bestyrelsen skulle tage stilling til, hvordan det skulle ske. Vi besluttede, at der skulle være en reception på dagen i klubhuset. Hvor daværende spillere, sponsorer, forretningsforbindelser m.m. blev inviteret til at komme og gratulere os. Klubben ønskede sig en flagstang med flag som vi fik af NAB´s Støtteforening ved Bent Kurek. Gamle formænd såsom Preben Stryg, Jørn Rasmussen, Knud Rasmussen, Ole Harms Johansen og Bent Kurek kom med en kampbold, hvor de havde skrevet deres navne på. Vi fik også en Collage fra
byggeriet af udvidelsen af klubhuset, som var lavet af Preben Koch.

Om eftermiddagen var der en fodboldkamp på NAB´s Stadion mellem NAB´s gamle 1. Danmarks Serie hold mod NAB´s førstehold i 1990.

Om aftenen var der jubilæumsfest i Teatersalen med deltagelse af 80-90 deltagere fra nær og fjern. Ved jubilæumsfesten fik Edward Rasmussen, Fru Knuth Holm og Ole Harms Johansen overrakt et diplom af mig som formand for NAB for veludført
arbejde i NABs regi igennem mange år. Se billede.

I forbindelse med jubilæet havde vi givet, Teddy Hansen, Henning Jørgensen og Søren Lund hver 3.000 kr. som de så skulle få til at yngle bedst mulig. Sparrekassebestyrer Henning Jørgensen havde valgt at sælge annoncer til fordel for NAB. Bodegaejer Teddy Hansens beløb var fremskaffet via ølsalg i Bodegaen. Søren Lund ekstra salg i sin Sportsforretning til fordel for NAB. Beløbene blev overrakt til bestyrelsen under jubilæumsfesten.

For at klare de økonomiske forpligtigelser var vi ude og fælde juletræer som vi solgte op til jul på torvet. Jeg mener at kunne huske, at sådan et salg kunne klubben klare en termin i Sparekassen.

I 1991-92 kom der en henvendelse fra DBU om NAB kunne tænke sig at spille for kamp med vores miniputter til en landskamp på Odense Stadion mod Brøndby. Selvfølgelig kunne vi det. Brosbøll Christensen fik sponsoreret nye træningsdragter af TOP Danmark. Jeg fik sponsoreret bussen frem og tilbage til Odense af Nordea Fonden. Selvom NAB´s miniputter tabte 3-1 til Brøndby var det sjovt at kunne få lov til at spille forkamp til en landskamp. Drengene var meget stolte, da de kom gående ind på Odense station. I øvrigt var det en god og sjov tur for vores mini- putter.

Desværre gik vores kasserer hen og døde og vi var så uden kasserer et ½ års tid. For ikke at klubben skulle gå i stå betalte jeg selv regningerne. Efterfølgende fik jeg så refunderet mine udlæg. Det fortsatte vi med indtil vi fik valgt en ny kasserer. Vedkommende vi fik valgt, var desværre ikke professionel nok til at klare kassererposten. Da der var gået et års tid på den måde, fandt jeg ud af, at der var rod i klubbens regnskab. I mellemtiden var Fhv. byrådsmedlem Kaj Olsen blevet valgt ind i bestyrelsen. Kaj Olsen var et ordensmenneske og havde også været pantefoged i kommunen. I løbet af ganske kort tid havde Kaj Olsen fået styr på regnskabet. Herefter kunne vi holde en forsinket generalforsamling med det ene punkt på dagsordenen, nemlig godkendelse af regnskabet, som var udsat fra den ordinære generalforsamling. Det blev godkendt.

Vores nye kasserer, som også var formand for Nr. Alslev menighedsråd hjalp også klubben med at tjene kr. 10.000 ved, at nogle fra klubben brød en gammel affaldskumme ned på Nr. Alslev kirkegård. Da arbejdet bestod i at nedbryde en gammel betonmur, var det kun Gunnar Vilh. Huge, Preben Stryg og Søren Holm, der deltog med gravemaskine, traktorer og vogne.

Sideløbende med de økonomiske problemer skulle klubben også have lavet nye love; idet de gamle ikke var tidssvarende. Med hjælp fra DIF fik vi lavet nye love, og beskrevet de enkelte afdelingers funktioner. Regnskabsåret kom til at følge kalenderåret.

Samtidig hermed fik vi i samarbejde med Sparekassen og med hjælp fra kommunen omprioriteret klubbens lån således, at klubben kunne fortsætte på et meget bedre økonomisk grundlag.

Ved generalforsamlingen i foråret 1994 valgte jeg at holde som formand for klubben; idet jeg mente, at nu havde jeg gjort min pligt. Klubben var efter min mening rettet så meget op, at den kunne forsætte som klub på et økonomisk godt grundlag. Jeg mener at huske, at klubben kom ud af året med et overskud lige omkring 30.000 kr. Samtidig havde Støtteforeningen og Forældreforeningen hver især et lignende overskud. Hvilket jeg anså at være et fint resultat.  

Tak.

Tak til NAB´s bestyrelse fordi jeg har fået lov til at fortælle de oplevelser, min far har fortalt, og senere hvad jeg selv har oplevet i NAB. Jeg er nu 81 år og har nu bidraget med de oplevelser, jeg har fået lov til at deltage i og dermed selv oplevet. Selvfølgelig har der også været sager, der ikke har været sjove. Det lærer man også af! Siden jeg gik af som formand for NAB i 1994, har jeg ikke interesseret mig for klubfodbold. Ej heller på ledelsesplan, hvilket ellers interesserede mig.

Efter ikke at have spillet i ca. 60-62 år fik jeg i 2017 et tilbud om at komme ud i NFC og begynde, at spille noget Fitness-fodbold, der i korte træk går ud på, at man skal have mindst en kronisk eller haft en alvorlig sygdom. Det har jeg haft. Derfor spiller jeg nu derude, hver torsdag formiddag fra kl. 10.00-11.30, hvilket jeg indtil videre befinder mig godt med og samtidig er der meget socialt i at spille fodbold, også selvom man er ældst på andet år.

Tak for kampen.       

Gunnar Wilhelm Huge