Menu

Genistreg af "Bøv" i dagens serie 1. kamp

image
John Kobbernagel
22. april 2017 kl. 19:58
Resultat 2-2 (1-0).

NAB var under pres i store dele af kampen på en umulig bane. Knoldet, og en strid vind, gjorde forholdene svære. Branderslev førte fortjent 1-0 ved pausen. Og kunne godt have ført mere, hvis ikke dagens spiller, målmand Dennis Sørensen havde haft nogen store redninger.
Alligevel skiftet man målmand i Pausen, fik Jesper Mikkelsen på mål. Det skulle senere vise sig at være en genistreg af træner Kenneth "Bøv" Hansen. NAB kom ud med lidt mere fight efter pausen, men alligevel scorede Branderslev til 2-0, og kampen virkede som afgjort. Der blev satset lidt mere, lidt udskiftninger. Og pludselig kom Nab på 2-1, på et flot opspillet mål af Dennis Sørensen som nu var skiftet ind som angriber, han fik også senere en mulighed for at udligne til 2-2, men hans ellers glimrende sparketeknik fejlede på chancen.



NAB fik i løbet af kampen flere mærkelige advarsler og måtte endda slutte med 10 mand da Mikkel Jørgensen fik sit 2. gule kort. Alligevel blev det 2-2 på et heldigt mål. En Branderslev spiller laver en tilbagelægning som målmanden rammer forbi og som triller ind i målet. NAB kæmper alt og holder 2-2 hjem. Nok ikke helt fortjent, men skønt at tage 1 point hjem til Nørre Alslev. Som Jesper Mikkelsen sagde i omklædningen efter kampen. "Vi skal da råbe" men nej det var ikke en sejr, men glæden var som en sejr...
Luk