Menu

Fodboldafslutning i NAB ungdom

image
Sebastian Green
25. marts 2022 kl. 13:57

Efter et par år med nedlukninger og restriktioner, har vi endelig mulighed for at være sammen igen.

Årets fodboldafslutning i NAB-Ungdom bliver lørdag d. 18/6 kl. 17:00 i Nørre Alslev Hallen.

Forberedelserne er allerede i fuld gang og vi glæder os rigtig meget. Vi håber at se så mange, både spillere og forældre/søskende, som muligt, så vi alle sammen kan være med til at fejre og hylde klubbens unge spillere.

Afslutningen er fra U9 (årgang 2013) og op.
(Trænerne for de mindste melder ud angående afslutning for dem)

Programmet for dagen er således:
- 17:00 – 17:30 Velkommen
- 17:30 – 18:30 Spisning
- 18:30 – 20:00 Taler og pokaloverrækkelse fra de enkelte årgange
- 20:00 – 22:00 Fest og musik. (Der kommer en DJ og spiller)

Forældre og evt. søskende er jo meget velkommen til at deltage i arrangementet fra 17:00 til 20:00. Herefter vil der blive serveret kaffe og kage i den anden hal, så de unge kan få lov at feste for sig selv. Der er naturligvis gratis for alle spillere at deltage i afslutningen.

For forældre/søskende vil der være en egenbetaling på 50 kr. pr. stk.
Tilmelding af spillere og forældre sker til trænerne, ligesom pengene også indbetales til trænerne.

SU er d. 18/5.

Vi håber, at I alle har lyst til at deltage, så vi kan slutte sæsonen af med nogle rigtig hyggelige timer sammen.